Psa 82Psa 83Psa 84Rom 2Psa 82
1
Gud står frem i Guders Forsamling midt iblandt Guder holder han Dom
2
"Hvor længe vil I dømme uredeligt og holde med de gudløse? - Sela.
3
Skaf de ringe og faderløse Ret, kend de arme og nødstedte fri;
4
red de ringe og fattige, fri dem ud af de gudløses Hånd!
5
Dog, de kender intet, sanser intet, i Mørke vandrer de om, alle Jordens Grundvolde vakler.
6
Jeg har sagt, at I er Guder, I er alle den Højestes Sønner;
7
dog skal I dø som Mennesker, styrte som en af Fyrsterne!"
8
Rejs dig, o Gud, døm Jorden, thi alle Folkene får du til Arv!
Psa 83
2
Und dig, o Gud, ikke Ro, vær ej tavs, vær ej stille, o Gud!
3
Thi se, dine Fjender larmer, dine Avindsmænd løfter Hovedet,
4
oplægger lumske Råd mod dit Folk, holder Råd imod dem, du værner:
5
"Kom, lad os slette dem ud af Folkenes Tal, ej mer skal man ihukomme Israels Navn!"
6
Ja, de rådslår i Fællig og slutter Pagt imod dig,
7
Edoms Telte og Ismaeliterne, Moab sammen med Hagriterne,
8
Gebal, Ammon, Amalek, Filister land med Tyrus's Borgere;
9
også Assur har sluttet sig til dem, Lots Sønner blev de en Arm. - Sela.
10
Gør med dem som med Midjan, som med Sisera og Jabin ved Kisjons Bæk,
11
der gik til Grunde ved En-Dor og blev til Gødning på Marken!
12
Deres Høvdinger gå det som Oreb og Ze'eb, alle deres Fyrster som Zeba og Zalmunna,
13
fordi de siger: "Guds Vange tager vi til os som Eje."
14
Min Gud, lad dem blive som hvirvlende Løv som Strå, der flyver for Vinden.
15
Ligesom Ild fortærer Krat og Luen afsvider Bjerge,
16
så forfølge du dem med din Storm, forfærde du dem med din Hvirvelvind;
17
fyld deres Åsyn med Skam, så de søger dit Navn, o HERRE;
18
lad dem blues, forfærdes for stedse, beskæmmes og gå til Grunde
19
Og kende, at du, hvis Navn er HERREN, er ene den Højeste over al Jorden!
Psa 84
2
Hvor elskelig er dine boliger, Hærskares Herre!
3
Af Længsel efter HERRENs Forgårde vansmægtede min Sjæl, nu jubler mit Hjerte og Kød for den levende Gud!
4
Ja, Spurven fandt sig et Hjem og Svalen en Rede, hvor den har sine Unger - dine Altre, Hærskarers HERRE, min Konge og Gud!
5
Salige de, der bor i dit Hus, end skal de love dig. - Sela.
6
Salig den, hvis Styrke er i dig, når hans Hu står til Højtidsrejser!
7
Når de går gennem Bakadalen, gør de den til Kildevang, og Tidligregnen hyller den i Velsignelser.
8
Fra Kraft til Kraft går de frem, de stedes for Gud på Zion.
9
Hør min Bøn, o HERRE, Hærskarers Gud, Lyt til, du Jakobs Gud! - Sela.
10
Gud, vort Skjold, se til og vend dit Blik til din Salvedes Åsyn!
11
Thi bedre een Dag i din Forgård end tusinde ellers, hellere ligge ved min Guds Hus's Tærskel end dvæle i Gudløsheds Telte.
12
Thi Gud HERREN er Sol og Skjold, HERREN giver Nåde og Ære; dem, der vandrer i Uskyld, nægter han intet godt.
13
Hærskarers HERRE, salig er den, der stoler på dig!
Rom 2
1
Derfor er du uden Undskyldning, o Menneske! hvem du end er, som dømmer; thi idet du dømmer den anden, fordømmer du dig selv; thi du, som dømmer, øver det samme.
2
Vi vide jo, at Guds Dom er, stemmende med Sandhed, over dem, som øve sådanne Ting.
3
Men du, o Menneske! som dømmer dem, der øve sådanne Ting, og selv gør dem, mener du dette, at du skal undfly Guds Dom?
4
Eller foragter du hans Godheds og Tålmodigheds og Langmodigheds Rigdom og ved ikke, at Guds Godhed leder dig til Omvendelse?
5
Men efter din Hårdhed og dit ubodfærdige Hjerte samler du dig selv Vrede på Vredens og Guds retfærdige Doms Åbenbarelses Dag,
6
han, som vil betale enhver efter hans Gerninger:
7
dem, som med Udholdenhed i god Gerning søge Ære og Hæder og Uforkrænkelighed, et evigt Liv;
8
men over dem, som søge deres eget og ikke lyde Sandheden, men adlyde Uretfærdigheden, skal der komme Vrede og Harme.
9
Trængsel og Angst over hvert Menneskes Sjæl, som øver det onde, både en Jødes først og en Grækers;
10
men Ære og Hæder og Fred over hver den, som gør det gode, både en Jøde først og en Græker!
11
Thi der er ikke Persons Anseelse hos Gud.
12
Thi alle de, som have syndet uden Loven, de skulle også fortabes uden Loven; og alle de, som have syndet under Loven, de skulle dømmes ved Loven;
13
thi ikke Lovens Hørere ere retfærdige for Gud, men Lovens Gørere skulle retfærdiggøres
14
thi når Hedninger, som ikke have Loven, af Naturen gøre, hvad Loven kræver, da ere disse; uden at have Loven sig selv en Lov;
15
de vise jo Lovens Gerning skreven i deres Hjerter, idet deres Samvittighed vidner med, og Tankerne indbyrdes anklage eller også forsvare hverandre
16
på den Dag, da Gud vil dømme Menneskenes skjulte Færd ifølge mit Evangelium ved Jesus Kristus.
17
Men når du kalder dig Jøde og forlader dig trygt på Loven og roser dig af Gud
18
og kender hans Villie og værdsætter de forskellige Ting, idet du undervises af Loven,
19
og trøster dig til at være blindes Vejleder, et Lys for dem, som ere i Mørke,
20
uforstandiges Opdrager, umyndiges Lærer, idet du i Loven har Udtrykket for Erkendelsen og Sandheden,
21
du altså som lærer andre, du lærer ikke dig selv! Du, som prædiker, at man ikke må stjæle, du stjæler!.
22
Du, som siger, at man ikke må bedrive Hor, du bedriver Hor! Du, som føler Afsky for Afguderne, du øver Tempelran!
23
Du, som roser dig af Loven, du vanærer Gud ved Overtrædelse af Loven!
24
Thi "for eders Skyld bespottes Guds Navn iblandt Hedningerne", som der er skrevet.
25
Thi vel gavner Omskærelse, om du holder Loven; men er du Lovens Overtræder, da er din Omskærelse bleven til Forhud.
26
Dersom nu Forhuden holder Lovens Forskrifter, vil da ikke hans Forhud blive regnet som Omskærelse?
27
Og når den af Natur uomskårne opfylder Loven, skal han dømme dig, som med Bogstav og Omskærelse er Lovens Overtræder.
28
Thiikke den er Jøde, som er det i det udvortes, ej heller er det Omskærelse, som sker i det udvortes, i Kød;
29
men den, som indvortes er Jøde, og Hjertets Omskærelse i Ånd, ikke i Bogstav - hans Ros er ikke af Mennesker, men af Gud,
