Leitura diária na versão VTD - Danés
Salig den Mand, som ikke går efter gudløses Råd, står på Synderes Vej eller sidder i Spotteres Lag,
men har Lyst til HERRENs Lov, og som grunder på hans Lov både Dag og Nat.
Han er som et Træ, der, plantet ved Bække, bærer sin Frugt til rette Tid, og Bladene visner ikke: Alt, hvad han gør, får han Lykke til.
De gudløse derimod er som Avner, Vinden bortvejrer.
Derfor består de gudløse ikke i Dommen og Syndere ej i retfærdiges Menighed.
Thi HERREN kender retfærdiges Vej, men gudløses Vej brydes af.
Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på hvad fåfængt er?
Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod HERREN og mod hans Salvede:
"Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!"
Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.
Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:
"Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!"
Jeg kundgør HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!
Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;
med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!"
Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere,
tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!
Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham!
En Salme af David, da han flygtede for sin Søn absalom.
HERRE, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig mod mig,
mange, som siger om min Sjæl: "Der er ingen Frelse for ham hos Gud!" - Sela.
Men, HERRE, du er et Skjold for mig, min Ære og den, der løfter mit Hoved.
Jeg råber højlydt til HERREN, han svarer mig fra sit hellige Bjerg. - Sela.
Jeg lagde mig og sov ind, jeg vågned, thi HERREN holder mig oppe.
Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig mod mig.
Rejs dig, HERRE, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du på Kind, du brød de gudløses Tænder!
Hos HERREN er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! - Sela.
Svar, når jeg råber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær nådig og hør min Bøn!
Hvor længe, I Mænd, skal min Ære skændes? Hvor længe vil I elske Tomhed, søge Løgn? - Sela.
Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; når jeg påkalder HERREN, hører han mig.
Vredes kun, men forsynd eder ikke, tænk efter på eders Leje og ti! - Sela.
Bring rette Ofre og stol på HERREN!
Mange siger: "Hvo bringer os Lykke?" Opløft på os dit Åsyns Lys!
HERRE, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over.
I Fred går jeg til Hvile og slumrer straks, thi, HERRE, du lader mig bo alene i Tryghed.
HERRE, lytt til mit Ord og agt på mit suk,
lån Øre til mit Nødråb, min Konge og Gud, thi jeg beder til dig!
Årle hører du, HERRE, min Røst, årle bringer jeg dig min Sag og spejder.
Thi du er ikke en Gud, der ynder Ugudelighed, den onde kan ikke gæste dig,
for dig skal Dårer ej træde frem, du hader hver Udådsmand,
tilintetgør dem, der farer med Løgn; en blodstænkt, svigefuld Mand er HERREN en Afsky.
Men jeg kan gå ind i dit Hus af din store Nåde og vendt mod dit hellige Tempel bøje mig i din Frygt.
Så led mig for mine Fjenders Skyld i din Retfærd, HERRE, jævn din Vej for mit Ansigt!
Thi blottet for Sandhed er deres Mund, deres Hjerte en Afgrund, Struben en åben Grav, deres Tunge er glat.
Døm dem, o Gud, lad dem falde for egne Rænker, bortstød dem for deres Synders Mængde, de trodser jo dig.
Lad alle glædes, som lider på dig, evindelig frydes, skærm dem, som elsker dit Navn, lad dem juble i dig!
Thi du velsigner den retfærdige, HERRE, du dækker ham med Nåde som Skjold.
HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme,
vær mig nådig Herre, jeg sygner hen, mine Ledmod skælver, læg mig, Herre!
Såre skælver min Sjæl; o HERRE, hvor længe endnu?
Vend tilbage, HERRE, og frels min Sjæl, hjælp mig dog for din Miskundheds Skyld!
Thi i Døden kommes du ikke i Hu, i Dødsriget hvo vil takke dig der?
Jeg er så træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Tårer min Seng;
mit Øje hentæres af Sorg, sløves for alle mine Fjenders Skyld.
Vig fra mig, alle I Udådsmænd, thi HERREN har hørt min Gråd,
HERREN har hørt min Tryglen, min Bøn tager HERREN imod.
Beskæmmes skal alle mine Fjender og såre forfærdes, brat skal de vige med Skam.
Er jeg ikke fri? er jeg ikke Apostel? har jeg ikke set Jesus, vor Herre? er I ikke min Gerning i Herren?
Er jeg ikke Apostel for andre, så er jeg det dog i det mindste for eder; thi Seglet på min Apostelgerning ere I i Herren.
Dette er mit Forsvar imod dem, som bedømme mig.
Have vi ikke Ret til at spise og drikke?
Have vi ikke Ret til at føre en Søster med om som Hustru, som også de andre Apostle og Herrens Brødre og Kefas?
Eller have alene jeg og Barnabas ingen Ret til at lade være at arbejde?
Hvem tjener vel nogen Sinde i Krig på egen Sold? Hvem planter en Vingård og spiser ikke dens Frugt? Eller hvem vogter en Hjord og nyder ikke af Hjordens Mælk?
Taler jeg vel dette blot efter menneskelig Vis, eller siger ikke også Loven dette?
Thi i Mose Lov er der skrevet: "Du må ikke binde Munden til på en Okse, som tærsker." Er det Okserne, Gud bekymrer sig om,
eller siger han det ikke i hvert Tilfælde for vor Skyld? For vor Skyld blev det jo skrevet, fordi den, som pløjer, bør pløje i Håb, og den, som tærsker, bør gøre det i Håb om at få sin Del.
Når vi have sået eder de åndelige Ting, er det da noget stort, om vi høste eders timelige?
Dersom andre nyde sådan Ret over eder, kunde da vi ikke snarere? Dog have vi ikke brugt denne Ret; men vi tåle alt, for at vi ikke skulle lægge noget i Vejen for Kristi Evangelium.
Vide I ikke, at de, som udføre de hellige Tjenester, få deres Føde fra Helligdommen, de, som tjene ved Alteret, dele med Alteret?
Således har også Herren forordnet for dem, som forkynde Evangeliet, at de skulle leve af Evangeliet.
Jeg derimod har ikke gjort Brug af noget af dette. Jeg skriver dog ikke dette, for at det skal ske således med mig; thi jeg vil hellere dø, end at nogen skulde gøre min Ros til intet.
Thi om jeg forkynder Evangeliet, har jeg ikke noget at rose mig af; der påligger mig nemlig en Nødvendighed, thi ve mig, om jeg ikke forkynder det!
Gør jeg nemlig dette af fri Villie, så får jeg Løn; men har jeg imod min Villie fået en Husholdning betroet,
hvad er da min Løn? For at jeg, når jeg forkynder Evangeliet, skal fremsætte det for intet, så at jeg ikke gør Brug af min Ret i Evangeliet.
Thi skønt jeg er fri over for alle, har jeg dog gjort mig selv til Tjener for alle, for at jeg kunde vinde des flere.
Og jeg er bleven Jøderne som en Jøde, for at jeg kunde vinde Jøder; dem under Loven som en under Loven, skønt jeg ikke selv er under Loven, for at jeg kunde vinde dem, som ere under Loven;
dem uden for Loven som en uden for Loven, skønt jeg ikke er uden Lov for God, men under Kristi Lov, for at jeg kunde vinde dem, som ere uden for Loven.
Jeg er bleven skrøbelig for de skrøbelige, for at jeg kunde vinde de skrøbelige; jeg er bleven alt for alle, for at jeg i ethvert Fald kunde frelse nogle.
Men alt gør jeg for Evangeliets Skyld, for at jeg kan blive meddelagtig deri.
Vide I ikke, at de, som løbe på Banen, løbe vel alle, men ikkun een får Prisen? Således skulle I løbe, for at I kunne vinde den.
Enhver, som deltager i Kamplegene, er afholdende i alt; hine nu vel for at få en forkrænkelig Krans, men vi en uforkrænkelig.
Jeg løber derfor ikke som på det uvisse jeg fægter som en, der ikke slår i Luften;
men jeg bekæmper mit Legeme og holder det i Trældom, for at ikke jeg, som har prædiket for andre, selv skal blive forkastet.